Post by skywalker on Nov 8, 2007 12:51:47 GMT 1
OMG! min først fanfic! det lykkeds ;D
Et advarsels ord, dette er en Harry Potter fanfic, den foregår i slutningen af bog 5, så har man ikke læst 5'ern så vil jeg råde jer til at lade være med at læse videre da den indeholder spiolers. But otherwise.
Enjoy!
"This is all you fault, Sirius would have lived if it weren't for you!
If you just had praticed that d**n Occlumency, you wouldn't have gone off trying to save him, He wouldn't have gone after you and would have been Killed!"
Han kunne stadig hører de anklagende ord han havde smidt efter Harry, selv nu da han løb og regnen piskede ned på ham og blodet brusede i hans ører. Han var så vred, at han følte at han bare kunne blive ved med at løbe, men hans krop var ikke helt enig. Han snuplede over sine egene fødder og landte med hænder og knæ i den våde jord.
Han så op, han havde løbet langt, han var helt nede ved søen nu. Han kunne mærke de varme tåre trille ned af hans kolde og våde kinder. Thomas slog hårdt en hånd ned i den våde jord, inden han fik kæmpet sig på benene og i læ henne ved træet. Han så ned af sig selv, han havde mudder hele vejen op af buskerne og på hænderne, med et tørende han næsen med bagsiden af hånden og tørerede mudderet af på hans baglommer. Han så ned af sig selv.
"Pathetic" hvislede han ud mellem tænderne til sig selv.
Han havde tabt sit slip på vejen ned til træet ved søen, han så sig tilbage over skulderen, han kunne ikke se det.
It is proberly lying indfront of the great oak doors, leading into the castle tænkte han for sig selv.
Der var noget der fangede hans blik ude i regnen, det glimtede i mudderet, med megen modvillige begav han sig ud i regnen igen, han satter sig på hug og gravede fingrene ned i mudderet. Han trak en lille sølvplade op af muderet, med til hørende sølvkæde, med rynkede rensede han pladen så han kunne se indgraveringerne. Hans hjerte sank helt ned i maven på ham.
"Padfoot"hviskede han, mens vrede blussede op i ham igen, han var både vred på Harry og sig selv, hvordan kunne han ikke have lagt mærke til at han have tabt sin halskæde, den eneste ting han følte der kunne sætte ham en lille smule mere ind i sin afdøde fars liv. Han tog den lidt voldsom ned over hovedet, så den skrapede mod hans øre med den forholdsvis nye piercing, så dan begyndte at dunke.
If only... Narh it was no use Han havde alt den vred og han kunne ikke komme ud med den.
"I should have punchs him right in the face" Mumlede han, mens han begyndte at vandre frem og tilbage under træet, som en tiger i bur.
Han kunne ikke blive ved med at være vred på Harry, han prøvede ihærdigt, men han vidste at havde han været i hans kappe, så var han også taget afsted efter Sirius og han ville også have vent sig mod Harry efter hjælp og støtte, som Harry havde gjort for et lille halv år siden.
"Why? Why didn't you take someone else?! Like Lupin!" skreg han op mod himlen, men han fortrød så snart ordene havde forladt hans mund. En tåre trillede ned af hans kind igen, han var bare så ked af det, han var så træt.. så træt af at være ked af det. Han havde afskåret sig selv hele sommerferien, fra Trion, prøvet at holde sig selv beskæftiget og lade være med at tænke på Sirius.
Hermione
Han smilte lidt for sig selv, ved tanken. Han havde glemt hvordan hvor meget han egentlig havde savnet at være sammen med hende, de to andre også for den sags skyld, og Ginny. Han var gået helt i stå, midt i en ekspidition, da han havde fået øje på hende, der var sket så meget på den tid de ikke havde været sammen. Fred havde dog hurtigt fået vækket ham igen.
Han gled ned af den fugtige stamme og satte sig på hug, han lagde armene om sig knæ og sad og stirrede i nogle få minutter ud på regnen, hans vrede var fordamet for længst.
Merlins hat, it's cold!
Han var begyndt at fortryde at han havde haft så tralvt at han ikke havde fået sin jakke med ud, det bløde lammeskin, ville gøre godt lige nu...
"Tom? Thomas?!"
Det gav et sæt i ham da han hørte 'rigtigt' stemmer, han så op og så noget der lignede et dårlig konstrueret Demontor kostume med fire ben.
"Thomas!"
Den misformede Demontor ændrede retning og kom nærmere, da den var tæt nok på kunne han se at den ene under den flavrende skolekappe var hans et år yngre lillesøster; Helena.. eller Hell som alle yndede at kalde hende. Den anden.. Hans hjerte sprang et slag over...
"Hermione!" Det var ikke meningen han ville ha sagt noget, men det kom bare over ham. Han kom tidsnok på benene til at gribe sin lillesøster, som var løbe ud fra kappe et stykke fra træet og som nu kastede sig om halsen på ham, hun virkede vred og en smule ked af det.
"Her-Hermione told me you had a huges fight with Harry" Begyndte hun.
"She's right" mumlede han og afbrød hende, han knuede Hell ind til sig ind til Hermione nåede hen i læ under træet, hvor hun stod for at få vejret igen.
"Thomas you- had - no right to - "
-"I know!" Snappede han hurtigt "I know"sagde han så igen roligt næsten undskyldende
"I know Hermione, but he had it coming at him, he had" Han kunne mærke tårende i øjnene igen, men han ville ikke græde igen ikke foran dem. Han så på Hermione, hendes hår glimtede med små vanddråber, det dryppede let ned på hendes næse.
"I'm not saying otherwise Thomas, I'm not" forsikrede hun.
"He should have practiced, but I'm not going to blame him, none of us could tell if it were real or not, and Kreacher..."
Tom så skarpt på hende. That little - ! Han havde glemt alt om den lille lede husalf i sit raserianfald mod Harry. Han sukkede dyb.
"Lets get you up to the commonroom, it's freezing" Sagde Hell med rystende stemme, Hermione rystede på hovede med et svag smil om munden, hvor efter hun tog kappen af, hvor efter hun stillede sig på tær og lagde den om Toms skuldre og tog hans hånd, hun gav hans hånd et lille klem.
Han smilede svag og gave et lille snøft fra sig da de begav sig tilbage til slottet.
Et advarsels ord, dette er en Harry Potter fanfic, den foregår i slutningen af bog 5, så har man ikke læst 5'ern så vil jeg råde jer til at lade være med at læse videre da den indeholder spiolers. But otherwise.
Enjoy!
"This is all you fault, Sirius would have lived if it weren't for you!
If you just had praticed that d**n Occlumency, you wouldn't have gone off trying to save him, He wouldn't have gone after you and would have been Killed!"
Han kunne stadig hører de anklagende ord han havde smidt efter Harry, selv nu da han løb og regnen piskede ned på ham og blodet brusede i hans ører. Han var så vred, at han følte at han bare kunne blive ved med at løbe, men hans krop var ikke helt enig. Han snuplede over sine egene fødder og landte med hænder og knæ i den våde jord.
Han så op, han havde løbet langt, han var helt nede ved søen nu. Han kunne mærke de varme tåre trille ned af hans kolde og våde kinder. Thomas slog hårdt en hånd ned i den våde jord, inden han fik kæmpet sig på benene og i læ henne ved træet. Han så ned af sig selv, han havde mudder hele vejen op af buskerne og på hænderne, med et tørende han næsen med bagsiden af hånden og tørerede mudderet af på hans baglommer. Han så ned af sig selv.
"Pathetic" hvislede han ud mellem tænderne til sig selv.
Han havde tabt sit slip på vejen ned til træet ved søen, han så sig tilbage over skulderen, han kunne ikke se det.
It is proberly lying indfront of the great oak doors, leading into the castle tænkte han for sig selv.
Der var noget der fangede hans blik ude i regnen, det glimtede i mudderet, med megen modvillige begav han sig ud i regnen igen, han satter sig på hug og gravede fingrene ned i mudderet. Han trak en lille sølvplade op af muderet, med til hørende sølvkæde, med rynkede rensede han pladen så han kunne se indgraveringerne. Hans hjerte sank helt ned i maven på ham.
"Padfoot"hviskede han, mens vrede blussede op i ham igen, han var både vred på Harry og sig selv, hvordan kunne han ikke have lagt mærke til at han have tabt sin halskæde, den eneste ting han følte der kunne sætte ham en lille smule mere ind i sin afdøde fars liv. Han tog den lidt voldsom ned over hovedet, så den skrapede mod hans øre med den forholdsvis nye piercing, så dan begyndte at dunke.
If only... Narh it was no use Han havde alt den vred og han kunne ikke komme ud med den.
"I should have punchs him right in the face" Mumlede han, mens han begyndte at vandre frem og tilbage under træet, som en tiger i bur.
Han kunne ikke blive ved med at være vred på Harry, han prøvede ihærdigt, men han vidste at havde han været i hans kappe, så var han også taget afsted efter Sirius og han ville også have vent sig mod Harry efter hjælp og støtte, som Harry havde gjort for et lille halv år siden.
"Why? Why didn't you take someone else?! Like Lupin!" skreg han op mod himlen, men han fortrød så snart ordene havde forladt hans mund. En tåre trillede ned af hans kind igen, han var bare så ked af det, han var så træt.. så træt af at være ked af det. Han havde afskåret sig selv hele sommerferien, fra Trion, prøvet at holde sig selv beskæftiget og lade være med at tænke på Sirius.
Hermione
Han smilte lidt for sig selv, ved tanken. Han havde glemt hvordan hvor meget han egentlig havde savnet at være sammen med hende, de to andre også for den sags skyld, og Ginny. Han var gået helt i stå, midt i en ekspidition, da han havde fået øje på hende, der var sket så meget på den tid de ikke havde været sammen. Fred havde dog hurtigt fået vækket ham igen.
Han gled ned af den fugtige stamme og satte sig på hug, han lagde armene om sig knæ og sad og stirrede i nogle få minutter ud på regnen, hans vrede var fordamet for længst.
Merlins hat, it's cold!
Han var begyndt at fortryde at han havde haft så tralvt at han ikke havde fået sin jakke med ud, det bløde lammeskin, ville gøre godt lige nu...
"Tom? Thomas?!"
Det gav et sæt i ham da han hørte 'rigtigt' stemmer, han så op og så noget der lignede et dårlig konstrueret Demontor kostume med fire ben.
"Thomas!"
Den misformede Demontor ændrede retning og kom nærmere, da den var tæt nok på kunne han se at den ene under den flavrende skolekappe var hans et år yngre lillesøster; Helena.. eller Hell som alle yndede at kalde hende. Den anden.. Hans hjerte sprang et slag over...
"Hermione!" Det var ikke meningen han ville ha sagt noget, men det kom bare over ham. Han kom tidsnok på benene til at gribe sin lillesøster, som var løbe ud fra kappe et stykke fra træet og som nu kastede sig om halsen på ham, hun virkede vred og en smule ked af det.
"Her-Hermione told me you had a huges fight with Harry" Begyndte hun.
"She's right" mumlede han og afbrød hende, han knuede Hell ind til sig ind til Hermione nåede hen i læ under træet, hvor hun stod for at få vejret igen.
"Thomas you- had - no right to - "
-"I know!" Snappede han hurtigt "I know"sagde han så igen roligt næsten undskyldende
"I know Hermione, but he had it coming at him, he had" Han kunne mærke tårende i øjnene igen, men han ville ikke græde igen ikke foran dem. Han så på Hermione, hendes hår glimtede med små vanddråber, det dryppede let ned på hendes næse.
"I'm not saying otherwise Thomas, I'm not" forsikrede hun.
"He should have practiced, but I'm not going to blame him, none of us could tell if it were real or not, and Kreacher..."
Tom så skarpt på hende. That little - ! Han havde glemt alt om den lille lede husalf i sit raserianfald mod Harry. Han sukkede dyb.
"Lets get you up to the commonroom, it's freezing" Sagde Hell med rystende stemme, Hermione rystede på hovede med et svag smil om munden, hvor efter hun tog kappen af, hvor efter hun stillede sig på tær og lagde den om Toms skuldre og tog hans hånd, hun gav hans hånd et lille klem.
Han smilede svag og gave et lille snøft fra sig da de begav sig tilbage til slottet.