Post by Matata on Sept 4, 2006 12:38:14 GMT 1
Denne historie var min første rigtig lange historie. Temaet er gys. I denne historie bruger jeg meget indskudte sætninger og billedsprog.
Skrev den da jeg var en 12-13 stykker. Jeg havde dengang ikke et så varieret ordvalg som jeg har nu, men her kommer første del:
________________________________________________________
Vampyrenes Angreb
Del 1
Jeg løb efter min storebror Martin. Han var 16 år gammel og 179 cm høj. Han havde et højt ansigt med en halvlang næse i midten. Han havde mørkt tintinhår og brune øjne. Han havde taget min mobiltelefon og løb nu rundt om bordet og lod som om han ringede til mine venner. Når han havde ”ringet op” sagde han: ,,Hallo, hvem tror du det er?”. I min vrede faldt jeg over min fodbold. Martin løb op af trappen til første sal videre op til på loftet. Jeg løb efter ham
Jeg åbnede døren til det kolde rum. Man kunne intet se, men en enkelt lyssprække trængte ind og oplyste en gammel kommode. Jeg prøvede at kikke efter Martin, men han var ikke at se. Jeg gik hen imod kommoden for at se om han havde gemt min mobil dér. Jeg kunne høre gulvet knage under mine fødder. Jeg prøve at åbne en skuffe. Jeg rev og flåede i skuffen, men den sad godt fast. Pludselig hørte jeg et lille ”klik” og skuffen fløj ud af kommoden – med mig bagefter.
Ud af hullet, hvor skuffen havde siddet, kom der en flagermus baskende. Da den var omkring en meter fra mit ansigt hørte jeg et ”puff” og der kom en dyster røgsky. Ud af tågen trådte en halvanden meter høj vampyr. Man kunne se dens to lange, sylespidse tænder, der kunne tappe hvem eller hvad som helst for blod på få sekunder. Selve huden var gråhvid som et stykke godt brugt kridt. Den havde to næsten spidse ører. Den tøj, eller klædning er nok mere dækkend, var en lang, mørk kappelignede ting, der slæbte sig hen af gulvet som vampyren nærmede sig. Der var ingen fødder at se, men tilgengæld havde den to gule, gennemtrængede, lammende øjne. Jeg stod Lammet af skræk, da den rakte sine neglefingre hen imod min hals.
EDIT del 2
Så kom Martin Løbende og sparkede vampyren i maven, så den ramte væggen. Han ruskede i mig og lammelsen begyndte at fortage sig. Men så kom vampyren flyvende, satte sig på Martins nakke og satte til min rædsel sine lange tænder i hans nakke. Et kort skrig fyldte lokalet, da blodet flød fra hans nakke. Da hans livløse krop faldt til jorden, skælvede gulvet.
Da vampyren igen vendte sit lammende blik mod mig hørte jeg skridt på trappen. Mor måtte være vågnet, da Martins lig faldt til jorden – eller var far kommet hjem? Jeg prøvede at råbe om hjælp, men det blev aldrig til mere end en lille hvislelyd. I samme øjeblik kom min mor ind og vampyren kastede sig over hende. Jeg hørte hende skrige og ville hjælpe men stod stadig lammet. Jeg så min mor blive sprættet op af vampyrens lange fingre. Hun skulle tydeligvis straffes for at have forstyret vampyren. Jeg har rædselsslagen.
Fra vampyren havde fjernet blikket fra mig og til nu, hvor jeg havde mistet både min bror og min mor, havde lammelsen fortaget sig. Jeg famlede febrilsk i mørket efter noget at slå vampyren med. Jeg hørte et sidste svagt skrig og vidste nu at min mor også var helt død. Vampyren vendte sit blodsplettede ansigt mod mig, men fangede ikke mit blik. Jeg løb henover det knagende gulv. Samtidtigt hørte jeg et ”puff” og nogle flakselyde bag mig. Jeg faldt. Men gulvet stoppede ikke mit fald - det fortsatte igennem gulvet.
Del 3
Jeg landede i gangen og dér – ved siden af mig - stod min fars våbenskab. Jeg hørte flakselyde bag og jeg blev panikslagen. Jeg åbnede våbenskabet og tog to mindre pistoler ud. I det samme hørte jeg igen et ”puff”. Jeg vendte mig om, med lukkede øjne, og skød som en gal. Jeg åbnede øjnene og blev endnu mere ængstelig over, hvad jeg så: vampyren frit svævende i luften med masser af huller gennem dens kappe, ejg kunne ikke se dens krop, men fra bunden af kappen dryppede en gulgrøn væske. Jeg betragtede den tilsyneladende døde vampyr fra top til bund.
Lige med et åbnede den sine øjne og udstødte et gennemtrængende skrig. Den svævende, gennemhullede vampyrkrop kom nærmere.
Jeg blev igen lammet. I det samme kom min far stormende ind og låste døren, hvorefter han sagde: ,,Der er vampyrer over alt. Luk alle vindruer. Ring til…”. Han blev tavs. Han var lammet. Kun øjnene bevægede sig hvileløst rundt i hans ansigt. Vampyren rakte en af sine neglefingre hen imod min fars øjne. Neglene voksede. De blev omkring tredive centimeter lange. Vampyren tog hånden tilbage og næsmest kastede den ind i hovedet på min far. Han nåede ikke at skrige. Nu havde vampyren krævet endnu et offer
Jeg løb ud af døren og til min forfærdelse så jeg vampyrer, der var i gang med at dræbe hvert deres menneske. Der var horder af menneskeskrig inden de døde hen. Der må have været mindt tyve vampyrer. Jeg spændede hen til vores garage, hvor min cykel stod parkeret. Så fræs jeg ud af garagen i vild panik. Jeg kørte med omkring femogtyve kilometer i timen. Vampyrerne kom flyvende fra alle sider. De fleste af dem slog jeg ned (forfatternote: hmm, hvad slår jeg dem med? Det er da lidt underligt. Ved ikke lige hvad jeg tænkte på), men nogle af dem fik sat deres negle og tænder i mine hænder.
Til sidst var mine hænder så blodige af vampyrtænder og –negle, at jeg ikke kunne styre cyklen. Jeg væltede, men jeg var nået til min destination: …
Skrev den da jeg var en 12-13 stykker. Jeg havde dengang ikke et så varieret ordvalg som jeg har nu, men her kommer første del:
________________________________________________________
Vampyrenes Angreb
Del 1
Jeg løb efter min storebror Martin. Han var 16 år gammel og 179 cm høj. Han havde et højt ansigt med en halvlang næse i midten. Han havde mørkt tintinhår og brune øjne. Han havde taget min mobiltelefon og løb nu rundt om bordet og lod som om han ringede til mine venner. Når han havde ”ringet op” sagde han: ,,Hallo, hvem tror du det er?”. I min vrede faldt jeg over min fodbold. Martin løb op af trappen til første sal videre op til på loftet. Jeg løb efter ham
Jeg åbnede døren til det kolde rum. Man kunne intet se, men en enkelt lyssprække trængte ind og oplyste en gammel kommode. Jeg prøvede at kikke efter Martin, men han var ikke at se. Jeg gik hen imod kommoden for at se om han havde gemt min mobil dér. Jeg kunne høre gulvet knage under mine fødder. Jeg prøve at åbne en skuffe. Jeg rev og flåede i skuffen, men den sad godt fast. Pludselig hørte jeg et lille ”klik” og skuffen fløj ud af kommoden – med mig bagefter.
Ud af hullet, hvor skuffen havde siddet, kom der en flagermus baskende. Da den var omkring en meter fra mit ansigt hørte jeg et ”puff” og der kom en dyster røgsky. Ud af tågen trådte en halvanden meter høj vampyr. Man kunne se dens to lange, sylespidse tænder, der kunne tappe hvem eller hvad som helst for blod på få sekunder. Selve huden var gråhvid som et stykke godt brugt kridt. Den havde to næsten spidse ører. Den tøj, eller klædning er nok mere dækkend, var en lang, mørk kappelignede ting, der slæbte sig hen af gulvet som vampyren nærmede sig. Der var ingen fødder at se, men tilgengæld havde den to gule, gennemtrængede, lammende øjne. Jeg stod Lammet af skræk, da den rakte sine neglefingre hen imod min hals.
EDIT del 2
Så kom Martin Løbende og sparkede vampyren i maven, så den ramte væggen. Han ruskede i mig og lammelsen begyndte at fortage sig. Men så kom vampyren flyvende, satte sig på Martins nakke og satte til min rædsel sine lange tænder i hans nakke. Et kort skrig fyldte lokalet, da blodet flød fra hans nakke. Da hans livløse krop faldt til jorden, skælvede gulvet.
Da vampyren igen vendte sit lammende blik mod mig hørte jeg skridt på trappen. Mor måtte være vågnet, da Martins lig faldt til jorden – eller var far kommet hjem? Jeg prøvede at råbe om hjælp, men det blev aldrig til mere end en lille hvislelyd. I samme øjeblik kom min mor ind og vampyren kastede sig over hende. Jeg hørte hende skrige og ville hjælpe men stod stadig lammet. Jeg så min mor blive sprættet op af vampyrens lange fingre. Hun skulle tydeligvis straffes for at have forstyret vampyren. Jeg har rædselsslagen.
Fra vampyren havde fjernet blikket fra mig og til nu, hvor jeg havde mistet både min bror og min mor, havde lammelsen fortaget sig. Jeg famlede febrilsk i mørket efter noget at slå vampyren med. Jeg hørte et sidste svagt skrig og vidste nu at min mor også var helt død. Vampyren vendte sit blodsplettede ansigt mod mig, men fangede ikke mit blik. Jeg løb henover det knagende gulv. Samtidtigt hørte jeg et ”puff” og nogle flakselyde bag mig. Jeg faldt. Men gulvet stoppede ikke mit fald - det fortsatte igennem gulvet.
Del 3
Jeg landede i gangen og dér – ved siden af mig - stod min fars våbenskab. Jeg hørte flakselyde bag og jeg blev panikslagen. Jeg åbnede våbenskabet og tog to mindre pistoler ud. I det samme hørte jeg igen et ”puff”. Jeg vendte mig om, med lukkede øjne, og skød som en gal. Jeg åbnede øjnene og blev endnu mere ængstelig over, hvad jeg så: vampyren frit svævende i luften med masser af huller gennem dens kappe, ejg kunne ikke se dens krop, men fra bunden af kappen dryppede en gulgrøn væske. Jeg betragtede den tilsyneladende døde vampyr fra top til bund.
Lige med et åbnede den sine øjne og udstødte et gennemtrængende skrig. Den svævende, gennemhullede vampyrkrop kom nærmere.
Jeg blev igen lammet. I det samme kom min far stormende ind og låste døren, hvorefter han sagde: ,,Der er vampyrer over alt. Luk alle vindruer. Ring til…”. Han blev tavs. Han var lammet. Kun øjnene bevægede sig hvileløst rundt i hans ansigt. Vampyren rakte en af sine neglefingre hen imod min fars øjne. Neglene voksede. De blev omkring tredive centimeter lange. Vampyren tog hånden tilbage og næsmest kastede den ind i hovedet på min far. Han nåede ikke at skrige. Nu havde vampyren krævet endnu et offer
Jeg løb ud af døren og til min forfærdelse så jeg vampyrer, der var i gang med at dræbe hvert deres menneske. Der var horder af menneskeskrig inden de døde hen. Der må have været mindt tyve vampyrer. Jeg spændede hen til vores garage, hvor min cykel stod parkeret. Så fræs jeg ud af garagen i vild panik. Jeg kørte med omkring femogtyve kilometer i timen. Vampyrerne kom flyvende fra alle sider. De fleste af dem slog jeg ned (forfatternote: hmm, hvad slår jeg dem med? Det er da lidt underligt. Ved ikke lige hvad jeg tænkte på), men nogle af dem fik sat deres negle og tænder i mine hænder.
Til sidst var mine hænder så blodige af vampyrtænder og –negle, at jeg ikke kunne styre cyklen. Jeg væltede, men jeg var nået til min destination: …
)