Post by Lienna on Aug 26, 2006 22:38:29 GMT 1
Titel: Bradford vs. Europa
Genre: Brevveksling
Bemærkninger: Original Værk, WIP.
Jeg sad den anden dag og så FanFilmmen, Art of the Saber, da jeg kom til at tænke på denne historie.. Jeg forsøger at stykke en brevveksling mellem Jane og Peter sammen. Jane er gravid og bor hjemme hos sin mor i Bradford, Pennsylvania, USA og Peter er hendes mand, udstationeret i England. Det foregår uden 2. verdenskrig.
Ris/ros modtages med kyshånd.
----------------------------------------------------------------
Min kære elskede.
Jeg savner dig, dybt og inderligt. Du træner til krig. En krig der er begyndt at sætte dybe spor herhjemme. Og som har taget dig fra mig.
Nu er det 4 måneder siden du tog af sted og min mave er vokset meget på den tid. Jeg kan allerede mærke barnet sparke, nogen gange hårdt som om han siger, ”Mor jeg vil ud”. Jeg er sikker på at han har arvet sin fars stærke ben.
Mor siger at jeg skal prise mig lykkelig over barnet er sundt og raskt, især i disse tider, og det gør jeg skam også. Jeg ville blot ønske at du var her til at nyde lykken sammen med mig.
Doktor Johnson mener jeg har termin i midten af august og intet kunne glæde mig mere. Barnet bliver et rigtigt solstrålebarn.
Herhjemme er man begyndt at rationere kød, fedt, konserves og ost, så det er blevet en smule begrænset hvad vi har at spise i huset. Men mor har anlagt en køkkenhave og hun tryller med de midler hun har. Så jeg tager hele tiden på, selvom det nok mest er på grund af barnet.
Jeg arbejder stadig på fabrikken, Mr. Smith og jeg har lavet en aftale om at jeg ikke må løfte på tunge kasser og han er i gang med at lære mig hvordan jeg skriver på en skrivemaskine. Han mener at jeg kunne blive en god sekretær, især når jeg bliver så tynget af maven at jeg slet ikke kan arbejde ved båndet længere.
Mormor er endelig kommet sig lidt over den tur hun havde med gigten igen. Hendes fingre smerter frygteligt, og nogle dage kan hun ikke andet end bare at sidde på verandaen. Men så fortæller hun gerne om dengang hun var yngre, og jeg tror hun længes meget efter morfar. Himlen må vide at det gør vi alle. Det var hårdt for hele familien da han døde, han var en rigtig solstråle i vores liv.
Min elskede, jeg er ved at løbe tør for papir, så jeg vil very *friendly* personte mit brev. Hvor ville jeg ønske at jeg i stedet kunne synke ind i din favn, og vide mig sikker.
Kom hjem til os.
Kærligst Jane.
---------
Min dejligste solstråle.
Tro mig når jeg skriver at jeg også savner dig. Træningen er hård, de holder os i gang næsten alle døgnet 24 timer.
Selvom savnet af dig og vores ufødte barn er stort, så fortryder jeg intet. Jeg vil gerne ofre mit liv på det alter hvor så mange før jeg har, for at sikre du og barnet kan leve i en tryg og fri verden.
Jeg har fået striber på min uniform, jeg er nu officielt udnævnt sergent. Jeg har tillige fået en gruppe af mænd under mig, mænd som det nu er mit ansvar at lede. Det er en flok unge, grønne mænd, drenge er de mere, som alle burde hænge ud i det lokale storcenter og kigge efter piger, end at træne til en krig. Men de minder alle på flere måder om min far. Bevery *friendly* personsomme, viljefaste og modige. Jeg vil til hver en tid betro dit og barnets liv i deres hænder.
Jeg kan ikke skrive meget mere. Det er umuligt for mig at forklare mere, andet end at jeg elsker dig og glæder mig til at se dig igen – forhåbentlig snarest.
Hils alle derhjemme, og sig at vi formentlig ses til jul.
Din Peter.
---------
Elskede Peter.
Maven er virkelig blevet stor, jeg er begyndt at ligne en flodhest, i hvert fald hvis man spørger mig. Mor siger at den har en virkelig smuk form og at barnet sandsynligvis vil ligge rigtigt når tiden kommer. Mor sagde også at nu er det på tide at finde på et navn til den lille. Jeg har tænkt på Patricia Emiele, hvis det bliver pige og Peter Jacob hvis det bliver en dreng.
Jeg er blevet ansat som sekretær nede på fabrikken. Hr. Smith er yderst tilfreds med mit skrivearbejde siger han, og hans kone er glad for at han endelig er begyndt at huske de arrangementer og aftaler der står i hans kalender. Hun plejer at ryste lidt på hovedet og smile, når hun kalder ham håbløs. Min elskede, sådan håber og beder jeg til at vores ægteskab for altid må være.
Hr. og fru Smith har tilbudt at jeg og hele min familie må komme og fejre 4. Juli sammen med dem. Jeg har sagt det til mor og vi er blevet enige om at takke ja til tilbuddet. Hr. og fru Smith gør så mange gode ting for os.
For nyligt kom fru Smith med en stor kasse børnetøj hun havde gemt fra da hendes egne børn var små. Hun sagde at vi sikkert kunne bruge det mere end hun, og det burde ikke stå og samle støv på loftet.
Jeg må very *friendly* personte brevet her, hvis jeg skal nå at aflevere det til postbudet.
Vær forsigtig min elskede og kom hjem til mig.
Med kærlige tanker.
Jane.
---------
Kærlige kone.
Jeg skriver endnu engang til dig, med hjertet fyldt af varme ved mindet om dig. Barnet må efterhånden være meget stor, og klar til denne verden. Mit håb er at jeg kan præsentere en verden med fred og tryghed til den lille.
Min elskede, jeg venter i spænding på dit næste brev, jeg kan dårligt sove om natten for savnet af dig.
Med kærlighed
Peter.
---------
Dejlige elskede.
Ja, maven er spændt helt ud, og jeg har efterhånden svært ved selv de mindste gøremål. Jeg er på det nærmeste blevet forlovet med lænestolen i haven, og mor giver mig ikke lov til at hjælpe i huset.
Mr. Smith har givet mig orlov, så jeg kan gå hjemme i stedet for at arbejde. Han betaler et lille beløb hver uge, en 1/3 del af min løn, så mor og jeg kan klare os. Mor er blevet en hel mester i at passe køkkenhaven, og hver dag nyder vi de haver Gud giver os.
I går så jeg en virkelig smuk solnedgang, og straks tænkte jeg på dig. Hvordan går det dig?
Lægen var på besøg i dag, og han var fuld af forventninger om at dette bliver en let og sikker fødsel. Jeg har ikke noget at bekymre mig om, sagde han. Flere hundrede kvinder føder hver dag, det er det vores kroppe er skabt til. Gud var meget klog da han bevery *friendly* persontede hvilken del af racen der skulle have det sværeste arbejde, sagde lægen. Han er en dejlig mand, og mor er meget glad for ham. Han smiler altid, og jeg er taknemmelig for at han er vores læge. Jeg tvivler på at jeg ville have lige så stor tillid til en hvilken som helst anden.
Jeg savner dig rigtig meget nu, barnet er på vej. Vi bliver snart en rigtig lille familie.
Din Jane
Genre: Brevveksling
Bemærkninger: Original Værk, WIP.
Jeg sad den anden dag og så FanFilmmen, Art of the Saber, da jeg kom til at tænke på denne historie.. Jeg forsøger at stykke en brevveksling mellem Jane og Peter sammen. Jane er gravid og bor hjemme hos sin mor i Bradford, Pennsylvania, USA og Peter er hendes mand, udstationeret i England. Det foregår uden 2. verdenskrig.
Ris/ros modtages med kyshånd.
----------------------------------------------------------------
Bradford, Pennsylvania
Onsdag den. 14. april 1943
Onsdag den. 14. april 1943
Min kære elskede.
Jeg savner dig, dybt og inderligt. Du træner til krig. En krig der er begyndt at sætte dybe spor herhjemme. Og som har taget dig fra mig.
Nu er det 4 måneder siden du tog af sted og min mave er vokset meget på den tid. Jeg kan allerede mærke barnet sparke, nogen gange hårdt som om han siger, ”Mor jeg vil ud”. Jeg er sikker på at han har arvet sin fars stærke ben.
Mor siger at jeg skal prise mig lykkelig over barnet er sundt og raskt, især i disse tider, og det gør jeg skam også. Jeg ville blot ønske at du var her til at nyde lykken sammen med mig.
Doktor Johnson mener jeg har termin i midten af august og intet kunne glæde mig mere. Barnet bliver et rigtigt solstrålebarn.
Herhjemme er man begyndt at rationere kød, fedt, konserves og ost, så det er blevet en smule begrænset hvad vi har at spise i huset. Men mor har anlagt en køkkenhave og hun tryller med de midler hun har. Så jeg tager hele tiden på, selvom det nok mest er på grund af barnet.
Jeg arbejder stadig på fabrikken, Mr. Smith og jeg har lavet en aftale om at jeg ikke må løfte på tunge kasser og han er i gang med at lære mig hvordan jeg skriver på en skrivemaskine. Han mener at jeg kunne blive en god sekretær, især når jeg bliver så tynget af maven at jeg slet ikke kan arbejde ved båndet længere.
Mormor er endelig kommet sig lidt over den tur hun havde med gigten igen. Hendes fingre smerter frygteligt, og nogle dage kan hun ikke andet end bare at sidde på verandaen. Men så fortæller hun gerne om dengang hun var yngre, og jeg tror hun længes meget efter morfar. Himlen må vide at det gør vi alle. Det var hårdt for hele familien da han døde, han var en rigtig solstråle i vores liv.
Min elskede, jeg er ved at løbe tør for papir, så jeg vil very *friendly* personte mit brev. Hvor ville jeg ønske at jeg i stedet kunne synke ind i din favn, og vide mig sikker.
Kom hjem til os.
Kærligst Jane.
---------
Harwich, England
Mandag den 26. april 1943
Mandag den 26. april 1943
Min dejligste solstråle.
Tro mig når jeg skriver at jeg også savner dig. Træningen er hård, de holder os i gang næsten alle døgnet 24 timer.
Selvom savnet af dig og vores ufødte barn er stort, så fortryder jeg intet. Jeg vil gerne ofre mit liv på det alter hvor så mange før jeg har, for at sikre du og barnet kan leve i en tryg og fri verden.
Jeg har fået striber på min uniform, jeg er nu officielt udnævnt sergent. Jeg har tillige fået en gruppe af mænd under mig, mænd som det nu er mit ansvar at lede. Det er en flok unge, grønne mænd, drenge er de mere, som alle burde hænge ud i det lokale storcenter og kigge efter piger, end at træne til en krig. Men de minder alle på flere måder om min far. Bevery *friendly* personsomme, viljefaste og modige. Jeg vil til hver en tid betro dit og barnets liv i deres hænder.
Jeg kan ikke skrive meget mere. Det er umuligt for mig at forklare mere, andet end at jeg elsker dig og glæder mig til at se dig igen – forhåbentlig snarest.
Hils alle derhjemme, og sig at vi formentlig ses til jul.
Din Peter.
---------
Bradford, Pennsylvania
Torsdag den 18. maj 1943
Torsdag den 18. maj 1943
Elskede Peter.
Maven er virkelig blevet stor, jeg er begyndt at ligne en flodhest, i hvert fald hvis man spørger mig. Mor siger at den har en virkelig smuk form og at barnet sandsynligvis vil ligge rigtigt når tiden kommer. Mor sagde også at nu er det på tide at finde på et navn til den lille. Jeg har tænkt på Patricia Emiele, hvis det bliver pige og Peter Jacob hvis det bliver en dreng.
Jeg er blevet ansat som sekretær nede på fabrikken. Hr. Smith er yderst tilfreds med mit skrivearbejde siger han, og hans kone er glad for at han endelig er begyndt at huske de arrangementer og aftaler der står i hans kalender. Hun plejer at ryste lidt på hovedet og smile, når hun kalder ham håbløs. Min elskede, sådan håber og beder jeg til at vores ægteskab for altid må være.
Hr. og fru Smith har tilbudt at jeg og hele min familie må komme og fejre 4. Juli sammen med dem. Jeg har sagt det til mor og vi er blevet enige om at takke ja til tilbuddet. Hr. og fru Smith gør så mange gode ting for os.
For nyligt kom fru Smith med en stor kasse børnetøj hun havde gemt fra da hendes egne børn var små. Hun sagde at vi sikkert kunne bruge det mere end hun, og det burde ikke stå og samle støv på loftet.
Jeg må very *friendly* personte brevet her, hvis jeg skal nå at aflevere det til postbudet.
Vær forsigtig min elskede og kom hjem til mig.
Med kærlige tanker.
Jane.
---------
Harwich, England
Fredag den 26. juni 1943
Fredag den 26. juni 1943
Kærlige kone.
Jeg skriver endnu engang til dig, med hjertet fyldt af varme ved mindet om dig. Barnet må efterhånden være meget stor, og klar til denne verden. Mit håb er at jeg kan præsentere en verden med fred og tryghed til den lille.
Min elskede, jeg venter i spænding på dit næste brev, jeg kan dårligt sove om natten for savnet af dig.
Med kærlighed
Peter.
---------
Bradford, Pennsylvania
Onsdag den 28. juli 1943
Onsdag den 28. juli 1943
Dejlige elskede.
Ja, maven er spændt helt ud, og jeg har efterhånden svært ved selv de mindste gøremål. Jeg er på det nærmeste blevet forlovet med lænestolen i haven, og mor giver mig ikke lov til at hjælpe i huset.
Mr. Smith har givet mig orlov, så jeg kan gå hjemme i stedet for at arbejde. Han betaler et lille beløb hver uge, en 1/3 del af min løn, så mor og jeg kan klare os. Mor er blevet en hel mester i at passe køkkenhaven, og hver dag nyder vi de haver Gud giver os.
I går så jeg en virkelig smuk solnedgang, og straks tænkte jeg på dig. Hvordan går det dig?
Lægen var på besøg i dag, og han var fuld af forventninger om at dette bliver en let og sikker fødsel. Jeg har ikke noget at bekymre mig om, sagde han. Flere hundrede kvinder føder hver dag, det er det vores kroppe er skabt til. Gud var meget klog da han bevery *friendly* persontede hvilken del af racen der skulle have det sværeste arbejde, sagde lægen. Han er en dejlig mand, og mor er meget glad for ham. Han smiler altid, og jeg er taknemmelig for at han er vores læge. Jeg tvivler på at jeg ville have lige så stor tillid til en hvilken som helst anden.
Jeg savner dig rigtig meget nu, barnet er på vej. Vi bliver snart en rigtig lille familie.
Din Jane
virkelig som at læse breve skrevet mellem to personer. 
her er folk seriøse omkring det de skriver.