Post by Lienna on Aug 26, 2006 21:19:15 GMT 1
Titel: Mathildes Held
Genre: "Anno 2006"
Bemærkninger: Original Værk, WIP.
Mathilde og hendes oplevelser har længe rumsteret i mit hoved. Nu synes jeg det var på tide at give hende den fulde oplevelse og putte hende ned på papir.
Endelig, kom med ris/ros..
--------------------------------------------------------------
Hvad?!?! Det er simpelthen løgn. Det kunne bare ikke passe. Mathilde stod helt stille og kiggede bare på kvinden overfor hende.
” Mathilde er du der?” spurte Karina. ”Har du det godt, du er helt bleg”.
Mathilde svajede lidt og tog fat i kanten på disken. ”J-ja jeg har det fint, helt fint”, svarede hun.
”Vil du ikke have den her”, spurte Karina og rakte Mathilde en lap papir. Mathilde tog langsomt fat i papiret som Karina stod med.
”Jeg mener, nu er det jo din”, forsatte Karina og storsmilede over hele hovedet.
”Det er bare så fantastisk, godt for dig”, fortsatte hun.
Mathilde kiggede bare tomt på hende, men fik så øje på det papir hun stadig stod med. Hun løftede papiret og kiggede på det. Det varede lidt inden bogstaverne og tallene på papiret begyndte at give mening.
>>Tillykke, du har vundet i Lotto. 7 rigtige<< stod der på første linie. Anden linie lød lidt anderledes. >>Tillykke, du har vundet Jokeren<<.
Det var fuldstændig ulogisk at det kunne ske. Både 7 rigtige og Jokeren. Sandsynligheden for at det skete var noget nær, ingenting.
Mathilde lod sine øjne fortsætte længere ned af papiret. Der stod det samlede gevinstbeløb. 34.437.654,43 kr. stod der. Altså fire-og-tredve-millioner-fire-hundrede-og-syv-og-tredve-tusinde-seks-hundrede-og-fire-halvtreds-kroner-og-tre-og-fyrre-øre.
Denne lille lap papir var altså næsten 34,5 millioner værd. Mathilde foldede papiret, først en gang og så en gang til. Så lagde hun den ind i Bh’en. Der burde den være i sikkerhed. ”Karina, jeg tror lige at jeg skal sidde ned”, sagde hun og satte sig hårdt ned på gulvet.
Karina satte sig ned på hug foran hende. ”Er du helt sikker på at du er okay?” spurte hun.
”Ja, jeg skal bare lige sidde ned, samle tankerne”, svarede Mathilde.
”Okay”. Karina gik tilbage til disken og ventede på den næste kunde. Begge piger arbejdede i en butik i det indre København. Mathilde var startet som elev for næsten fire år siden og havde fået lov til at fortsætte i butikken efter endt læretid.
Karina havde arbejdet der lidt længere men var startet som assistance eller ungarbejder som andre også kaldte det. Nu var hun i lære og ville blive udlært senere samme år.
Mathilde prøvede at samle tankerne. Hvordan skulle hun dog komme sikkert over i banken? Kunne man se det på hende? Var der nogen der ville stjæle papiret fra hende? Hun havde jo først fri sent om aftenen så hun kunne ikke komme i banken før i morgen.
Mathilde opdagede at hun blev en smule paranoid. Det var på tide at stoppe tankerne inden hun blev små sindssyg. Hun registrerede at der blev ringet tre gange med klokken. Det var Karina der tilkaldte en leder.
Mathilde drak lidt vand og kort efter kom Alexander ud til dem i kiosken. Alexander var en sød fyr som Mathilde i starten havde flirtet lidt rundt med. Men det var aldrig rigtig blevet til noget fordi han havde været forelsket i Karina. Til gengæld var Alexander og Mathilde blevet utroligt gode venner og hun ønskede ham kun alt det bedste. Selvom han til tider var en møg forkælet Lyngby-dreng med rige forældre.
Alexander kom ind og så Mathilde sidde på gulvet. ”Er du okay?” spurte han mens han bekymret satte sig ned på hug. ”Er der sket noget?”
Mathilde kiggede på ham. Så tog hun papiret og rakte ham det. Han kiggede undrende på hende mens han tog i mod det, og kiggede så på det. Hans øjne blev fire gange større. ”De-det er jo vidunderligt ’kid’. Er det virkelig. . . Hvordan . . Sådan tøs!” Alexander mumlede en hel masse og rakte så papiret tilbage til Mathilde. Hun tog imod det og gemte det i Bh’en igen.
”Du må i banken lige med det samme ’kid’”, sagde han og rejste sig op. Han rakte en hånd ned til Mathilde og hjælp hende op at stå. ”Har du stadig Nordea?” spurte han, og Mathilde nikkede bekræftende. ”Der ligger én lige ovre på den anden side af gaden, jeg kan gå med dig hvis du vil”, sagde han og gjorde mine til at gå ud af svingdøren.
”Ja, det vil jeg være taknemmelig for”, sagde Mathilde og tog fat i hans hånd. Hun smilede til Karina som blinkede tilbage og så gik Mathilde og Alexander hånd i hånd over i banken på den anden side af vejen.
Turen derover virkede som en evighed, men de var alligevel hurtigt inde i varmen og Mathilde følte sig straks mere sikker da hun så bankbetjenten stå ved døren. Han smilede til hende imens Alexander trak et nummer.
”Så ’kid’, det er snart vores tur. Nu har du husket papiret, ikke?” sagde Alexander og Mathilde havde hurtigt en hånd inde ved papiret for hun troede lige et øjeblik at hun havde tabt det. ”Det er der stadig”, svarede hun og smilede fjoget over hele hovedet.
Mens de ventede måtte Mathilde adskillige gange lige kontrollere at papiret rent faktisk stadig lå under stroppen på hendes Bh og hun begyndte at føle sig en smule fjollet ved at gemme den der. Men hun turde bare ikke tage nogen chancer.
Hvad skulle hun dog bruge alle de penge på, tænkte hun. Mens tankerne om alle de dejlige ting hun ville købe fløj gennem hendes hovedet, trak Alexander pludselig i hende. ”Det er vores tur nu, ’kid’”, sagde han.
Mathilde fulgte med Alexander op til skranken og hørte kun svagt at han sagde at de skulle indløse en Lotto-kupon. Manden bag disken bad om at få kuponen og Mathilde tog papiret ud til ham. Så smilede han og ønskede hende mange gange tillykke og bad om hendes kontonummer. Det gik pludselig op for Mathilde at hun havde glemt alt i butikken og Alexander skyndte sig derfor over efter hendes pung.
Da han kom tilbage viste Mathilde sit kørekort som ID og gav manden hendes Visa kort. Han arrangerede det hele og i løbet af et par timer ville pengene stå på hendes konto. Han ønskede endnu engang Mathilde tillykke og gjorde hende opmærksom på at folkene bag Lotto ville kontakte hende i løbet af dagen for at ønske hende tillykke og overrække den fiktive check. Desuden burde Mathilde kontakte hendes bankrådgiver for at planlægge sin økonomi. Planlægge min økonomi, tænkte Mathilde. Der skal rigtig meget planlægning til når man skal ud og voldshoppe.
Alexander smilede over hele hovedet og gav Mathilde et rigtig bjørnekram da de gik ud af banken igen.
Da de kom ind i butikken igen, stod alle de ansatte og ville ønske Mathilde tillykke. Karina havde samlet dem alle og fortalt de gode nyheder. Mathilde kunne knapt forstå at de alle var glade på hendes vegne, men orkede egentlig heller ikke at tænke på slanger lige nu. Hun gav hånd og knus og kindkys alt i mens hun smilede over hele femøren.
Chefen kom hen til hende. ”Hvad med om du tager resten af dagen fri?” spurte han. Mathilde kiggede på ham og nikkede stille. ”Jeg skal bare lige færdiggøre min ordre, så kan jeg gå”, svarede hun.
Chefen grinede over hendes ord. ”Du har lige vundet 34,5 millioner kroner, og det eneste du tænker på er at gøre dit arbejde. Det kan jeg lide”, svarede han.
Da Mathilde endnu engang gik over gaden hev hun sit Visa kort frem. Hun ville bare lige kontrollere at hun rent faktisk havde fået pengene ind på sin konto. Hun puttede kortet i automaten og bad om en saldo på skærmen. Kort efter stod det der. Tallene. 34.667.256,93 kr. Hendes egen opsparing stod der jo også.
Mathilde hævede 5.000 kr. og puttede penge og kort tilbage i pungen. Så vendte hun sig om. Der ligger det, tænkte hun. Strøget, det ultimative shoppe sted. Resolut hankede hun op i sin taske og travede ned mod Strøget. Kort efter nåede hun Rådhuspladsen og kunne se begyndelsen af alt det sjove. Hun havde flere timer, for de forventede hende ikke hjemme før sent i aften. Hendes datter på knapt 6 år og hendes bedste ven, datterens far.
Mathilde smilede for sig selv, de skulle også have gaver i dag. Men hun gik over Rådhuspladsen tog hun sin mobiltelefon op af tasken og trykkede 118.
”EDC København, goddag”. Det var en dame i den anden ende.
”Ja goddag, mit navn er Mathilde Zangenberg. Jeg vil gerne tale med Mads Jespersen tak.”
”Lige et øjeblik så skal jeg se om han er ledig” svarede damen.
Øjeblikkeligt kom der pausemusik i røret og få sekunder efter var det en mandestemme i den anden ende. ”Hallo, det er Mads Jespersen” blev der sagt.
”Hej Mads, det er Mathilde. Har du et øjeblik?” spurte hun.
”Ja det har jeg da”, svarede han. ”Hvad drejer det sig om?”
”Du har altid sagt at jeg skulle komme til dig når jeg var parat til at købe et sted at bo. Det er jeg nu”, sagde hun med et slet skjult smil. ”Jeg har fri i morgen, må jeg kigge ind forbi?” spurte hun.
”Ja selvfølgelig, hvad havde du tænkt dig?” svarede han.
”Allerede fra formiddagen af. Måske klokken 10.00 hvis det passer dig”, sagde hun.
”Ja det er fint”, svarede han. ”Så ses vi i morgen”.
Mathilde foldede mobilen sammen og smilede for sig selv. Nu skulle hun bare i krig med alle butikkerne på Strøget. Alle de dyre forretninger hun aldrig havde handlet i før. Hun bevery *friendly* persontede sig for at shoppe rigtig meget igennem, og helt forny sin garderobe. Nu skulle det være.
Mathilde gik lidt ned af Strøget og fandt hendes yndlings undertøjsforretning, Triumph. Hun gik indenfor og mødte ekspedienten med et stort smil. Hun afviste ekspedientens tilbud og hjælp og gik så i gang med at tage undertøj ned fra hylderne. Efter et kvarters tid havde hun armene fuld af tøjstykker.
Hun gik over til disken og lagde det hele på bordet ved kassen. ”Hold da op”, sagde den unge pige bagved. ”Der er nogen der kan hva’?” drillede hun.
Mathilde smilede og sagde; ”Ja jeg har lige fået løn”.
Pigen scannede alle varerne ind og oplyste Mathilde at det ville blive 2.508 kr. Mathilde bad om at få det på Visa kortet.
Da Mathilde kom ud med sin pose følte hun sig helt godt tilpas. Hun havde lige brugt et beløb på 20 min. svarende til det hun normalt ville bruge over et halvt år. Det her skulle nok blive en særdeles perfekt dag.
Hun fortsatte lidt ned af Strøget og kom så til ”Nørregård På Strøget”. Endelig, nu ville hun derind. Hun gik lidt rundt, og fandt så en rigtig smuk, sort, knælang kjole med en dyb udskæring i ryggen. Hun bevery *friendly* persontede sig for at prøve den, og gik ind i prøverummet. Da hun mærkede det lækre fede silke mod sin krop fik hun kuldegysninger og bevery *friendly* persontede sig for at købe den, ligegyldigt prisen. Den passede perfekt. Den fremhævede hendes lækre ben, og med et par sorte stiletter ville den forlænge hendes ben med adskillige centimeter.
Hun tog sit eget tøj på og gik ud for at lede videre. Hun fandt desuden et par lækre trøjer, én i hvid og én i sart blå, som hun kunne bruge uden på en skjorte. Et par lange sorte bukser og nogle lækre silkeskjorter. Hun valgte én i sort, hvid og en med blå striber. Dertil et hvid og et himmelblåt silkeslips. Endelig fandt hun et par høje støvler der gik hende lige under knæet i lækker kernelæder og med hæl.
Efter hun havde prøvet det hele gik hun hen til den unge kvinde ved kassen. Kvinden pakkede alt tøjet ned i en stor papirspose og støvlerne ned i en plasticpose.
”Så bliver det 6.542 kr. Kontant eller kort?” spurte kvinden. Mathilde blev helt dårlig da hun hørte beløbet, men smilede så bare. ”Kort tak”, svarede hun og kørte glad sit Visa igennem terminalen.
Vel ude, kunne hun ikke lade være med at smile over hele ansigtet. Hun kiggede på mobilen. Klokken var kun blevet lidt over elleve, så hun havde stadig masser af tid til rådighed. Hun hankede op i poserne og bevery *friendly* persontede sig for at købe det ur hun trængte til. Hun gik ind til en ure, guld og sølv forretning. Måske hun skulle se på nogle lækre smykker til sig selv også, nu hun var i gang? tænkte hun.
En lille halv time senere, 10.330 kr. fattigere og tre D&G ure samt en del smykker rigere kom Mathilde ud igen.. Hendes nye Dolce&Gabbana Ur som hun have om armen vejede godt og hun nød tanken om at der var viklet 1.000 kr. om hendes håndled. Præcis som hun altid havde ønsket sig.
Hun fortsatte ned af Strøget og gik ind i den ene butik efter den anden. På knap en time havde hun købt et komplet sæt tøj med jakke, sko og taske til en værdi af 6.100kr. Hun skyndte sig ned på det offentlige toilet hvor hun hurtigt skiftede til det nye tøj, lagde 40 kr. i damens skål og gik fløjtende ud i solskinnet igen. Hun kiggede på sit smukke ur. Klokken var lidt over middag. Det var snart tid til at spise lidt. Men inden hun gjorde det, ville hun lige ind til den Synoptik der lå på den anden side af torvet. Solen skinnede og hun trængte til et par nye solbriller alligevel.
Inde i butikken blev hun mødt af en lækker ung mand, der ivrigt kom hende i møde. Mathilde kiggede på sit spejlbillede og opdagede hvorfor. Aldrig havde hun set så hot ud!
”Hvad kan jeg hjælpe med?” spurte den unge mand, som Mathilde gættede på var i midten af 20’erne. Han så virkelig godt ud, skjorte, bukser med bælte, lidt højere end Mathilde og med pænt markerede muskler. I hvert fald dem hun kunne ane. Han have et smukt ansigt og en frisure der ikke lagde skjul på at han selv vidste at han var lækker.
”Ja, jeg leder efter et par nye solbriller”, svarede hun og kiggede sig lidt rundt.
”Javel ja, nogen bestem type, stil eller mærke måske?” spurte fyren.
”Nej egentlig ikke”. Mathilde smilede stort (og lidt naivt) til den unge mand. Så gik hun over mod en udstillingsmontre og pegede på et par superlækre solbriller. ”Jeg vil gerne prøve dem der”, sagde hun og pegede så hun var sikker på at fyren havde forstået det.
”En kvinde med udsøgt smag. Det er vores Dior model”, svarede han. ”Jeg tror de virkelig vil klæde dig”. Han låste montren op og tog brillerne ud. Han placerede dem roligt på Mathildes næsetip og fandt et spejl frem.
Mathilde var nær faldet om, de var perfekte. Hun elskede dem allerede, der var ingen tvivl, dem måtte hun bare eje. Hun håbede at det mørke glas forhåbentlig skjulte hendes overraskelse. Men nej, hun kunne høre en stille latter lige på den anden side af glasset.
”Ja de er skønne ikke?” grinede fyren.
”Jo de er perfekte”, svarede Mathilde og tog brillerne af igen. ”Men jeg vil gerne have et par at skifte med”, fortsatte hun.
”Ja, så kan jeg anbefale disse fra Gucci”, sagde han og tog endnu et par fede solbriller op af montren.
Mathilde tog dem i hånden og mærkede den perfekt balancerede vægt i dem.
”Prøv dem”, sagde den unge mand.
Mathilde tog dem på og endnu engang måtte hun bide sig selv i læben for ikke at skrige. Det her var næsten bedre end sex. Ikke fordi hun så godt kunne sammenligne, det var efterhånden mange år siden sidst.
Hun nikkede og lagde dem sammen med Dior-brillen. Hun kiggede sig lidt rundt i butikken og hendes øjne faldt på et par virkelig charmerende briller. Mærket over dem fortalte at det var en Chanel-brille.
”Jeg vil også gerne prøve dem der”, sagde hun og pegede over på brillerne. ”Jeg bruger egentlig ikke briller, så jeg skal bare have klar glas i”, fortsatte hun.
Fyren kiggede samme vej som hendes hånd pegede og smilede lumsk. ”Nu skal jeg hente dem til dig”, svarede han og gik rask over efter dem.
Da han kom tilbage og Mathilde havde fået briller på, overraskede det hende hvor godt det klædte hende med briller. Hun så både mere moden men også mere drilagtig ud med dem på.
Hun bevery *friendly* persontede sig for at eje dem også, men at hun også hellere måtte very *friendly* personte nu. Hendes mave rumlede og hun ville gerne videre.
Fyren slog dem ind på kasseapparatet, pakkede dem ned og gav Mathilde posen. Hun betale lidt over 8.000 kr. for hendes nye solbriller og hverdagsbriller, og hun smilede bare. Hun kunne sagtens vænne sig til at shoppe på den her måde.
Hun blinkede til den unge mand, tog sin pose og drejede om på hælen mens hun greb ned i posen efter sine Dior-solbriller. Så tog hun dem på og gik ud i solen. Og følte sig rigtig godt tilpas.
Mens hun gik lidt ned af gaden, overvejede hun hvor hun skulle spise og om hun skulle invitere nogen med. Men efter lidt betænkningstid bevery *friendly* persontede hun at hun gerne ville have den her oplevelse for sig selv.
Hun drejede ned af en lille sidegade og fandt en hyggelig lille cafe hvor hun satte sig ned ved et to-mands bord. Kort efter kom tjeneren ud og gav hende et menukort.
Mathilde skimmede hurtigt kortet igennem, og bevery *friendly* persontede sig for en kyllingesalat med brød og en danskvand. Af en eller anden årsag var hun ikke særlig sulten, og desuden klædte det hendes nye image at spise spartansk.
Mens hun ventede på maden hev hun det nyeste Woman op af tasken. Nu skulle der bare slappes af inden hun ville shoppe lidt videre. Hun morede sig kosteligt over de sjove artikler der altid var i bladet og savlede lidt over alle de lækre ting de viste og som hun bevery *friendly* persontede hun ville eje.
Genre: "Anno 2006"
Bemærkninger: Original Værk, WIP.
Mathilde og hendes oplevelser har længe rumsteret i mit hoved. Nu synes jeg det var på tide at give hende den fulde oplevelse og putte hende ned på papir.
Endelig, kom med ris/ros..
--------------------------------------------------------------
Hvad?!?! Det er simpelthen løgn. Det kunne bare ikke passe. Mathilde stod helt stille og kiggede bare på kvinden overfor hende.
” Mathilde er du der?” spurte Karina. ”Har du det godt, du er helt bleg”.
Mathilde svajede lidt og tog fat i kanten på disken. ”J-ja jeg har det fint, helt fint”, svarede hun.
”Vil du ikke have den her”, spurte Karina og rakte Mathilde en lap papir. Mathilde tog langsomt fat i papiret som Karina stod med.
”Jeg mener, nu er det jo din”, forsatte Karina og storsmilede over hele hovedet.
”Det er bare så fantastisk, godt for dig”, fortsatte hun.
Mathilde kiggede bare tomt på hende, men fik så øje på det papir hun stadig stod med. Hun løftede papiret og kiggede på det. Det varede lidt inden bogstaverne og tallene på papiret begyndte at give mening.
>>Tillykke, du har vundet i Lotto. 7 rigtige<< stod der på første linie. Anden linie lød lidt anderledes. >>Tillykke, du har vundet Jokeren<<.
Det var fuldstændig ulogisk at det kunne ske. Både 7 rigtige og Jokeren. Sandsynligheden for at det skete var noget nær, ingenting.
Mathilde lod sine øjne fortsætte længere ned af papiret. Der stod det samlede gevinstbeløb. 34.437.654,43 kr. stod der. Altså fire-og-tredve-millioner-fire-hundrede-og-syv-og-tredve-tusinde-seks-hundrede-og-fire-halvtreds-kroner-og-tre-og-fyrre-øre.
Denne lille lap papir var altså næsten 34,5 millioner værd. Mathilde foldede papiret, først en gang og så en gang til. Så lagde hun den ind i Bh’en. Der burde den være i sikkerhed. ”Karina, jeg tror lige at jeg skal sidde ned”, sagde hun og satte sig hårdt ned på gulvet.
Karina satte sig ned på hug foran hende. ”Er du helt sikker på at du er okay?” spurte hun.
”Ja, jeg skal bare lige sidde ned, samle tankerne”, svarede Mathilde.
”Okay”. Karina gik tilbage til disken og ventede på den næste kunde. Begge piger arbejdede i en butik i det indre København. Mathilde var startet som elev for næsten fire år siden og havde fået lov til at fortsætte i butikken efter endt læretid.
Karina havde arbejdet der lidt længere men var startet som assistance eller ungarbejder som andre også kaldte det. Nu var hun i lære og ville blive udlært senere samme år.
Mathilde prøvede at samle tankerne. Hvordan skulle hun dog komme sikkert over i banken? Kunne man se det på hende? Var der nogen der ville stjæle papiret fra hende? Hun havde jo først fri sent om aftenen så hun kunne ikke komme i banken før i morgen.
Mathilde opdagede at hun blev en smule paranoid. Det var på tide at stoppe tankerne inden hun blev små sindssyg. Hun registrerede at der blev ringet tre gange med klokken. Det var Karina der tilkaldte en leder.
Mathilde drak lidt vand og kort efter kom Alexander ud til dem i kiosken. Alexander var en sød fyr som Mathilde i starten havde flirtet lidt rundt med. Men det var aldrig rigtig blevet til noget fordi han havde været forelsket i Karina. Til gengæld var Alexander og Mathilde blevet utroligt gode venner og hun ønskede ham kun alt det bedste. Selvom han til tider var en møg forkælet Lyngby-dreng med rige forældre.
Alexander kom ind og så Mathilde sidde på gulvet. ”Er du okay?” spurte han mens han bekymret satte sig ned på hug. ”Er der sket noget?”
Mathilde kiggede på ham. Så tog hun papiret og rakte ham det. Han kiggede undrende på hende mens han tog i mod det, og kiggede så på det. Hans øjne blev fire gange større. ”De-det er jo vidunderligt ’kid’. Er det virkelig. . . Hvordan . . Sådan tøs!” Alexander mumlede en hel masse og rakte så papiret tilbage til Mathilde. Hun tog imod det og gemte det i Bh’en igen.
”Du må i banken lige med det samme ’kid’”, sagde han og rejste sig op. Han rakte en hånd ned til Mathilde og hjælp hende op at stå. ”Har du stadig Nordea?” spurte han, og Mathilde nikkede bekræftende. ”Der ligger én lige ovre på den anden side af gaden, jeg kan gå med dig hvis du vil”, sagde han og gjorde mine til at gå ud af svingdøren.
”Ja, det vil jeg være taknemmelig for”, sagde Mathilde og tog fat i hans hånd. Hun smilede til Karina som blinkede tilbage og så gik Mathilde og Alexander hånd i hånd over i banken på den anden side af vejen.
Turen derover virkede som en evighed, men de var alligevel hurtigt inde i varmen og Mathilde følte sig straks mere sikker da hun så bankbetjenten stå ved døren. Han smilede til hende imens Alexander trak et nummer.
”Så ’kid’, det er snart vores tur. Nu har du husket papiret, ikke?” sagde Alexander og Mathilde havde hurtigt en hånd inde ved papiret for hun troede lige et øjeblik at hun havde tabt det. ”Det er der stadig”, svarede hun og smilede fjoget over hele hovedet.
Mens de ventede måtte Mathilde adskillige gange lige kontrollere at papiret rent faktisk stadig lå under stroppen på hendes Bh og hun begyndte at føle sig en smule fjollet ved at gemme den der. Men hun turde bare ikke tage nogen chancer.
Hvad skulle hun dog bruge alle de penge på, tænkte hun. Mens tankerne om alle de dejlige ting hun ville købe fløj gennem hendes hovedet, trak Alexander pludselig i hende. ”Det er vores tur nu, ’kid’”, sagde han.
Mathilde fulgte med Alexander op til skranken og hørte kun svagt at han sagde at de skulle indløse en Lotto-kupon. Manden bag disken bad om at få kuponen og Mathilde tog papiret ud til ham. Så smilede han og ønskede hende mange gange tillykke og bad om hendes kontonummer. Det gik pludselig op for Mathilde at hun havde glemt alt i butikken og Alexander skyndte sig derfor over efter hendes pung.
Da han kom tilbage viste Mathilde sit kørekort som ID og gav manden hendes Visa kort. Han arrangerede det hele og i løbet af et par timer ville pengene stå på hendes konto. Han ønskede endnu engang Mathilde tillykke og gjorde hende opmærksom på at folkene bag Lotto ville kontakte hende i løbet af dagen for at ønske hende tillykke og overrække den fiktive check. Desuden burde Mathilde kontakte hendes bankrådgiver for at planlægge sin økonomi. Planlægge min økonomi, tænkte Mathilde. Der skal rigtig meget planlægning til når man skal ud og voldshoppe.
Alexander smilede over hele hovedet og gav Mathilde et rigtig bjørnekram da de gik ud af banken igen.
Da de kom ind i butikken igen, stod alle de ansatte og ville ønske Mathilde tillykke. Karina havde samlet dem alle og fortalt de gode nyheder. Mathilde kunne knapt forstå at de alle var glade på hendes vegne, men orkede egentlig heller ikke at tænke på slanger lige nu. Hun gav hånd og knus og kindkys alt i mens hun smilede over hele femøren.
Chefen kom hen til hende. ”Hvad med om du tager resten af dagen fri?” spurte han. Mathilde kiggede på ham og nikkede stille. ”Jeg skal bare lige færdiggøre min ordre, så kan jeg gå”, svarede hun.
Chefen grinede over hendes ord. ”Du har lige vundet 34,5 millioner kroner, og det eneste du tænker på er at gøre dit arbejde. Det kan jeg lide”, svarede han.
Da Mathilde endnu engang gik over gaden hev hun sit Visa kort frem. Hun ville bare lige kontrollere at hun rent faktisk havde fået pengene ind på sin konto. Hun puttede kortet i automaten og bad om en saldo på skærmen. Kort efter stod det der. Tallene. 34.667.256,93 kr. Hendes egen opsparing stod der jo også.
Mathilde hævede 5.000 kr. og puttede penge og kort tilbage i pungen. Så vendte hun sig om. Der ligger det, tænkte hun. Strøget, det ultimative shoppe sted. Resolut hankede hun op i sin taske og travede ned mod Strøget. Kort efter nåede hun Rådhuspladsen og kunne se begyndelsen af alt det sjove. Hun havde flere timer, for de forventede hende ikke hjemme før sent i aften. Hendes datter på knapt 6 år og hendes bedste ven, datterens far.
Mathilde smilede for sig selv, de skulle også have gaver i dag. Men hun gik over Rådhuspladsen tog hun sin mobiltelefon op af tasken og trykkede 118.
”EDC København, goddag”. Det var en dame i den anden ende.
”Ja goddag, mit navn er Mathilde Zangenberg. Jeg vil gerne tale med Mads Jespersen tak.”
”Lige et øjeblik så skal jeg se om han er ledig” svarede damen.
Øjeblikkeligt kom der pausemusik i røret og få sekunder efter var det en mandestemme i den anden ende. ”Hallo, det er Mads Jespersen” blev der sagt.
”Hej Mads, det er Mathilde. Har du et øjeblik?” spurte hun.
”Ja det har jeg da”, svarede han. ”Hvad drejer det sig om?”
”Du har altid sagt at jeg skulle komme til dig når jeg var parat til at købe et sted at bo. Det er jeg nu”, sagde hun med et slet skjult smil. ”Jeg har fri i morgen, må jeg kigge ind forbi?” spurte hun.
”Ja selvfølgelig, hvad havde du tænkt dig?” svarede han.
”Allerede fra formiddagen af. Måske klokken 10.00 hvis det passer dig”, sagde hun.
”Ja det er fint”, svarede han. ”Så ses vi i morgen”.
Mathilde foldede mobilen sammen og smilede for sig selv. Nu skulle hun bare i krig med alle butikkerne på Strøget. Alle de dyre forretninger hun aldrig havde handlet i før. Hun bevery *friendly* persontede sig for at shoppe rigtig meget igennem, og helt forny sin garderobe. Nu skulle det være.
Mathilde gik lidt ned af Strøget og fandt hendes yndlings undertøjsforretning, Triumph. Hun gik indenfor og mødte ekspedienten med et stort smil. Hun afviste ekspedientens tilbud og hjælp og gik så i gang med at tage undertøj ned fra hylderne. Efter et kvarters tid havde hun armene fuld af tøjstykker.
Hun gik over til disken og lagde det hele på bordet ved kassen. ”Hold da op”, sagde den unge pige bagved. ”Der er nogen der kan hva’?” drillede hun.
Mathilde smilede og sagde; ”Ja jeg har lige fået løn”.
Pigen scannede alle varerne ind og oplyste Mathilde at det ville blive 2.508 kr. Mathilde bad om at få det på Visa kortet.
Da Mathilde kom ud med sin pose følte hun sig helt godt tilpas. Hun havde lige brugt et beløb på 20 min. svarende til det hun normalt ville bruge over et halvt år. Det her skulle nok blive en særdeles perfekt dag.
Hun fortsatte lidt ned af Strøget og kom så til ”Nørregård På Strøget”. Endelig, nu ville hun derind. Hun gik lidt rundt, og fandt så en rigtig smuk, sort, knælang kjole med en dyb udskæring i ryggen. Hun bevery *friendly* persontede sig for at prøve den, og gik ind i prøverummet. Da hun mærkede det lækre fede silke mod sin krop fik hun kuldegysninger og bevery *friendly* persontede sig for at købe den, ligegyldigt prisen. Den passede perfekt. Den fremhævede hendes lækre ben, og med et par sorte stiletter ville den forlænge hendes ben med adskillige centimeter.
Hun tog sit eget tøj på og gik ud for at lede videre. Hun fandt desuden et par lækre trøjer, én i hvid og én i sart blå, som hun kunne bruge uden på en skjorte. Et par lange sorte bukser og nogle lækre silkeskjorter. Hun valgte én i sort, hvid og en med blå striber. Dertil et hvid og et himmelblåt silkeslips. Endelig fandt hun et par høje støvler der gik hende lige under knæet i lækker kernelæder og med hæl.
Efter hun havde prøvet det hele gik hun hen til den unge kvinde ved kassen. Kvinden pakkede alt tøjet ned i en stor papirspose og støvlerne ned i en plasticpose.
”Så bliver det 6.542 kr. Kontant eller kort?” spurte kvinden. Mathilde blev helt dårlig da hun hørte beløbet, men smilede så bare. ”Kort tak”, svarede hun og kørte glad sit Visa igennem terminalen.
Vel ude, kunne hun ikke lade være med at smile over hele ansigtet. Hun kiggede på mobilen. Klokken var kun blevet lidt over elleve, så hun havde stadig masser af tid til rådighed. Hun hankede op i poserne og bevery *friendly* persontede sig for at købe det ur hun trængte til. Hun gik ind til en ure, guld og sølv forretning. Måske hun skulle se på nogle lækre smykker til sig selv også, nu hun var i gang? tænkte hun.
En lille halv time senere, 10.330 kr. fattigere og tre D&G ure samt en del smykker rigere kom Mathilde ud igen.. Hendes nye Dolce&Gabbana Ur som hun have om armen vejede godt og hun nød tanken om at der var viklet 1.000 kr. om hendes håndled. Præcis som hun altid havde ønsket sig.
Hun fortsatte ned af Strøget og gik ind i den ene butik efter den anden. På knap en time havde hun købt et komplet sæt tøj med jakke, sko og taske til en værdi af 6.100kr. Hun skyndte sig ned på det offentlige toilet hvor hun hurtigt skiftede til det nye tøj, lagde 40 kr. i damens skål og gik fløjtende ud i solskinnet igen. Hun kiggede på sit smukke ur. Klokken var lidt over middag. Det var snart tid til at spise lidt. Men inden hun gjorde det, ville hun lige ind til den Synoptik der lå på den anden side af torvet. Solen skinnede og hun trængte til et par nye solbriller alligevel.
Inde i butikken blev hun mødt af en lækker ung mand, der ivrigt kom hende i møde. Mathilde kiggede på sit spejlbillede og opdagede hvorfor. Aldrig havde hun set så hot ud!
”Hvad kan jeg hjælpe med?” spurte den unge mand, som Mathilde gættede på var i midten af 20’erne. Han så virkelig godt ud, skjorte, bukser med bælte, lidt højere end Mathilde og med pænt markerede muskler. I hvert fald dem hun kunne ane. Han have et smukt ansigt og en frisure der ikke lagde skjul på at han selv vidste at han var lækker.
”Ja, jeg leder efter et par nye solbriller”, svarede hun og kiggede sig lidt rundt.
”Javel ja, nogen bestem type, stil eller mærke måske?” spurte fyren.
”Nej egentlig ikke”. Mathilde smilede stort (og lidt naivt) til den unge mand. Så gik hun over mod en udstillingsmontre og pegede på et par superlækre solbriller. ”Jeg vil gerne prøve dem der”, sagde hun og pegede så hun var sikker på at fyren havde forstået det.
”En kvinde med udsøgt smag. Det er vores Dior model”, svarede han. ”Jeg tror de virkelig vil klæde dig”. Han låste montren op og tog brillerne ud. Han placerede dem roligt på Mathildes næsetip og fandt et spejl frem.
Mathilde var nær faldet om, de var perfekte. Hun elskede dem allerede, der var ingen tvivl, dem måtte hun bare eje. Hun håbede at det mørke glas forhåbentlig skjulte hendes overraskelse. Men nej, hun kunne høre en stille latter lige på den anden side af glasset.
”Ja de er skønne ikke?” grinede fyren.
”Jo de er perfekte”, svarede Mathilde og tog brillerne af igen. ”Men jeg vil gerne have et par at skifte med”, fortsatte hun.
”Ja, så kan jeg anbefale disse fra Gucci”, sagde han og tog endnu et par fede solbriller op af montren.
Mathilde tog dem i hånden og mærkede den perfekt balancerede vægt i dem.
”Prøv dem”, sagde den unge mand.
Mathilde tog dem på og endnu engang måtte hun bide sig selv i læben for ikke at skrige. Det her var næsten bedre end sex. Ikke fordi hun så godt kunne sammenligne, det var efterhånden mange år siden sidst.
Hun nikkede og lagde dem sammen med Dior-brillen. Hun kiggede sig lidt rundt i butikken og hendes øjne faldt på et par virkelig charmerende briller. Mærket over dem fortalte at det var en Chanel-brille.
”Jeg vil også gerne prøve dem der”, sagde hun og pegede over på brillerne. ”Jeg bruger egentlig ikke briller, så jeg skal bare have klar glas i”, fortsatte hun.
Fyren kiggede samme vej som hendes hånd pegede og smilede lumsk. ”Nu skal jeg hente dem til dig”, svarede han og gik rask over efter dem.
Da han kom tilbage og Mathilde havde fået briller på, overraskede det hende hvor godt det klædte hende med briller. Hun så både mere moden men også mere drilagtig ud med dem på.
Hun bevery *friendly* persontede sig for at eje dem også, men at hun også hellere måtte very *friendly* personte nu. Hendes mave rumlede og hun ville gerne videre.
Fyren slog dem ind på kasseapparatet, pakkede dem ned og gav Mathilde posen. Hun betale lidt over 8.000 kr. for hendes nye solbriller og hverdagsbriller, og hun smilede bare. Hun kunne sagtens vænne sig til at shoppe på den her måde.
Hun blinkede til den unge mand, tog sin pose og drejede om på hælen mens hun greb ned i posen efter sine Dior-solbriller. Så tog hun dem på og gik ud i solen. Og følte sig rigtig godt tilpas.
Mens hun gik lidt ned af gaden, overvejede hun hvor hun skulle spise og om hun skulle invitere nogen med. Men efter lidt betænkningstid bevery *friendly* persontede hun at hun gerne ville have den her oplevelse for sig selv.
Hun drejede ned af en lille sidegade og fandt en hyggelig lille cafe hvor hun satte sig ned ved et to-mands bord. Kort efter kom tjeneren ud og gav hende et menukort.
Mathilde skimmede hurtigt kortet igennem, og bevery *friendly* persontede sig for en kyllingesalat med brød og en danskvand. Af en eller anden årsag var hun ikke særlig sulten, og desuden klædte det hendes nye image at spise spartansk.
Mens hun ventede på maden hev hun det nyeste Woman op af tasken. Nu skulle der bare slappes af inden hun ville shoppe lidt videre. Hun morede sig kosteligt over de sjove artikler der altid var i bladet og savlede lidt over alle de lækre ting de viste og som hun bevery *friendly* persontede hun ville eje.
